Skolerne i Holbæk arbejder med Frihed, Faglighed og Fællesskab som den politiske retning for udvikling af vores skoler. Retningen afspejles i den aktuelle skoleudvikling på den enkelte skole og på tværs ved at:
Frihed i Børnenes skole gennem demokrati og dannelse som skal bidrage til styrket kvalitet og give plads til øget faglighed og trivsel til gavn for eleverne.
Faglighed i skoleudviklingen som bl.a. skal udvikles i en læringskultur med brug af data på alle niveauer og som har elevens læringsudbytte som omdrejningspunkt
Fællesskab ved at den inkluderende folkeskole skal være med til at sikre et større fremmøde og skabe deltagelsesmuligheder for alle, så færre børn segregeres
Pejlemærker for den fælles udvikling
Den fælles retning afspejles ved nogle pejlemærker for det samlede skolevæsen, som skolerne på forskellig vis arbejder med i forhold til skolens egen kontekst. Pejlemærkerne kan ses i den nederste "linje" i udviklingstrekanten og uddybes under "Fælles pejlemærker" som løbende udbygges og justeres ift. skolernes indsatser.
Pejlemærkerne samler de politiske mål og retning for vores folkeskole ved at beskrive skolernes pædagogiske og organisatoriske oversættelse og udmøntning i udvikling af skolen.