Udviklingen af Børnenes Skole i Holbæk bygger på en politisk retning, der tager afsæt i Folkeskoleloven, Retning for Børnenes Skole, Barnets Lov samt Trivselskommissionens anbefalinger.
Skolerne har prioriteret seks pejlemærker på baggrund af den politiske retning og kommissionens arbejde, som skal danne grundlag for arbejdet med at udvikle læringsmiljøerne på skolerne.
Under hvert pejlemærke har skolerne efterfølgende udarbejdet et antal konkrete tegn for, hvordan forandring og udvikling skal kunne observeres i praksis. Tegnene er på medarbejderniveau og gør det tydeligt, hvordan den politiske retning ønskes omsat til pædagogisk handling i en fremtidig hverdag.
Ledelse af kvalitetsløft i folkeskolen og fælles pejlemærker